Krydstogt- og marineaktiviteter er voksende forretning for Blue Water

En periode med stabil vækst betyder voksende markedsandele for Blue Waters globale Cruise & Marine-team

Cruise & Marine Logistics-teamet hos Blue Water er travlere end nogensinde. Teamet på ca. 130 dedikerede medarbejdere servicerer Cruise & Marine-kunder over hele verden, hele året rundt på kajen i store knudepunkter som Miami, Fort Lauderdale, Barcelona, København, Amsterdam, Rotterdam, Nantes, Singapore, Nuuk, Stockholm, Lissabon og Dubai.

Da den europæiske krydstogthøjsæson er på vej ned, kan teamet se tilbage på en travl sæson med 20 procent flere skibsleverancer sammenlignet med sidste år, og 40 procent flere sammenlignet med 2019. Alene i Grønland håndterede teamet 255 havneanløb i løbet af sommeren, sammenlignet med 138 sidste år. 

I 2022 indgik virksomheden en historisk aftale med giganten Holland American Group, der dækker Princess Cruises, Holland America Line, Seabourn og P&O Australia. Blue Water administrerer lagerdriften for koncernens hoveddistributionscenter i Florida, herunder ordrestyring, distribution, opbevaring, cross dock og last af tørvarer, kølede og frosne forsendelser og leverancer til krydstogtrederierne og deres 36 skibe.

Ambitiøse investeringer på trods af en Covid-påvirket markedssituation

Blue Water dækker både krydstogt- og handelsskibe, og da Covid-19 brød ud verden over, blev disse markeder påvirket forskelligt. Mens handelsskibene på sin vis nød godt af den øgede efterspørgsel efter global forsyningssikkerhed, lukkede krydstogtbranchen mere eller mindre ned, da krydstogter ikke var mulige på grund af restriktioner. 

Strategien hos Blue Water var dog klar. Mens mange konkurrenter trak sig tilbage eller lukkede ned, valgte Blue Water at blive og finjustere sit markedssetup. Og nu - på den anden side - er virksomheden en værdsat spiller i branchen:

"Efter markedets genopretning som følge af Covid-19 var der brug for os som en pålidelig og veletableret aktør på området. Med årtiers erfaring og et dygtigt team af eksperter kan vi tilbyde og skræddersy logistikløsninger helt efter kundens specifikationer og behov. Vi bliver ved med at tilføje værdi og ressourcer til vores digitale løsninger og internationale lokationer for at styrke vores dækning af markedet", siger Kasper Diaz Sommer, Director Marine Logistics, Blue Water.

Fremtiden ser lys ud

Den travle europæiske sæson har ikke kun været en dans på roser. Udfordringer med lastbilkapacitet i Europa og bemanding hos vigtige interessenter har påvirket markedet, men for Blue Water har det ikke været en showstopper.

Blandt andet styrker investeringer i IT og et nyt system til styring af indkøbsordrer Blue Waters evne til at servicere kunderne smidigt med fokus på deres behov. Desuden er teamet i Rotterdam i gang med en stor lagerudvidelse.

"Generelt ser vi en stabil vækst indenfor både krydstogt- og handelsbranchen. Vi vil følge op med flere lokale setups og udvikle eksisterende teams. Vi oplever også større krav til mere miljøvenlige og bæredygtige transport- og logistikløsninger. Som virksomhed er vi godt rustet til at håndtere denne efterspørgsel, da vi fokuserer på fornuftig sourcing, og det er en del af vores strategi at optimere bæredygtighed i alle aspekter af forsyningskæden. Som en familieejet virksomhed er vi mere fleksible til at tilpasse os sådanne markedskrav", konkluderer Kasper Diaz Sommer.