
Blue Water cykler endnu engang til Paris sammen med Team Rynkeby for at samle penge ind til Børnecancerfonden.
Sidste år cyklede 8 Blue Water ansatte, inklusiv direktør Kurt Skov, de 1250 km til Paris. I år er vi "kun" repræsenteret med tre ryttere: Flemming Jensen, Helle Glass og Michael Rud. Af de tre er Helle Glass den eneste genganger fra sidste år.
Team Rynkeby Bramming cykler af sted lørdag den 17. juli fra Bramming midtby. Regionsrådsformand Carl Holst, som deltog i "Touren" sidste år, sender holdet af sted og giver dem nogle opmuntrende ord med på vejen.
Ifølge planen mødes Bramming-holdet med de andre 7 hold på Champs-Elysées i Paris den 23. juli.
Af: Helle Glass, Michael Rud & Flemming Jensen
7.etape
Det lykkedes! Vi kom alle til Paris - og Team Rynkeby Bramming kom
først af alle Rynkeby holdene.
Efter alle holdene var samlet på Concorde Pladsen, cyklede vi
alle op ad Champs-Elysées og ud i Boulogne Skoven, hvor der var
fælles frokost. En kort dag i dag på kun 80 km. Alle er kommet godt
igennem "touren" og glæder sig til festen i aften.
Det har været en fantastisk oplevelse at køre på cykel ned igennem
Europa sammen med Team Rynkeby. En oplevelse alle burde give sig
tid til.
Så nu er det spændende, om Blue Water også næste år stiller med et
hold :o)
6. etape
Efter planen skulle dagen starte stille og roligt med en del
nedkørsler. Derfor blev der gjort holdt, fordi vi skulle have
mulighed for at tage noget mere tøj på, når nu vi skulle til at
køre nedad.
Herefter kører vi under 1 km, hvorefter der på det nærmeste står en mur foran os, og så går det ellers bare opad de næste 2 - 3 km. Så er man jo ligesom kommet i gang med dagen :o)
Vi fortsætter hele dagen i et meget kuperet terræn med en hel del bakker - mange lange og nogle få korte og stejle - en hård dag oven på "Kongeetapen" i går.
Så alle er godt slidte, men trods alt glade, for i morgen er der kun 80 km tilbage, så er vi i PARIS.
5. etape
Så kom dagen - Kongeetapen - som vi alle havde frygtet!!
Vi valgte den stejleste vej op af HUY, som er ca. 900 m med stigninger på op til 25 %. Den bliver også kaldt muren! Derefter cyklede vi også den officielle vej op ad bjerget, som er knap så stejl men til gengæld længere.
Herefter kom de sidste 8 kategoristigninger, og vi afsluttede dagen med at ankomme til Frankrig.
Vejret var fint - ikke så varmt som de andre dage. Vi kom alle godt igennem dagen - og er alle er ved godt mod.
4. etape
Vi modtog ingen opdatering fra tourens 4. etape - lad os bare kalde det en tekst-mæssig hviledag.
3. etape
Dagens strabadser bød på 215 km i bagende sol. Der blev, af samme grund, indtaget en hel del væske undervejs.
Vi har siddet 9 timer i sadlen og derudover har vi holdt tre
pauser - så det har været en lang dag. Dagens højdepunkt var dog
middagspausen, hvor serviceteamet havde grillet pølser - mums de
smagte godt.
Vi overnatter i Holland med alle de andre 8 teams, heriblandt Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Jan Gintberg (dansk komiker, red.). Efter aftensmaden skulle hvert hold underholde resten af forsamlingen, og her var Team Rynkeby Bramming naturligvis suverænt de bedste.
I morgen (tirsdag, red.) skal vi igen cykle 200 km i rimelig fladt terræn, og onsdag venter bjergetapen hen over Ardennerne.
2. etape
En fin - men lang dag på kontoret herfra
200 km tilbagelagt med godt vejr - skyfrit - ca 26 gr. Startede
kl. 8 og landede i Bremen kl. 18.45.
Benene er OK og kan sagtens mærkes.
Der var indlagt 2 færgeoverfarter på dagens rute og en lang tur på
cykelsti med Elben på den ene side og får på den anden. Midt
imellem hvor vi cyklede, lå alle fårelortene, så vi sagde ikke så
meget af frygt for at sluge en kingsize spyflue, som lige havde
hygget sig i en fårehømhøm.
Der er garanti for aftenunderholdning, idet Leif Fabricius (Dansk
komiker) give'r den gas med sine monologer. Så på trods af træthed,
så er vi alle flade af grin.
Nederste højre billede, fra venstre mod højre: Michael Rud, Flemming Jensen & Helle Glass
1. etape
Vi blev sendt afsted af familie, venner, kolleger og andre, som
støttede op om en stor afskedsfest for os 41 ryttere og 8
servicefolk
Blue Water deltagere: Michael Rud, Flemming Jensen, Helle
Glass
Det var dejligt solskinsvejr - dog måtte vi tage regnjakker på de
sidste 18 km før første overnatning. En våd baneoverskæring
resulterede i et massestyrt, hvor 5 gled og slog sig. Flemming var
én af dem. Se billedet af Flemmings ben - vi prøvede at presse et
dråbe blod ud - lykkedes ikke rigtigt. Det gik lidt værre ud over
de andre.
Ellers en hyggelig tur med en del vind - både som mod- og
sidevind. Og 7 punkteringer!
Alle er ved godt mod.
For yderligere information, venligst kontakt Marketing
på +45 7913 4022
eller marketing@bws.dk
© Blue Water Shipping A/S